Den hvide kyst

Tag med på en smuk vandring langs kysten ved Fornæs Fyr med Sonja Richter som stemme. Vi går under den høje himmel, frem og tilbage på de hvide sten, mens fyret vogter over os og dem, der er til søs. Vi går langs kysten, som var det en tidslinje, og vi sætter vores egen frygt i forbindelse med dette steds meget lange historie. Vi kaster vores håb for fremtiden ud her ved livets kyst og forbinder os til historierne om de skibbrudne langs kysten. Dengang last var mere værd end liv – indtil man indførte raketredningsstationer, og mennesker begyndte at risikere deres eget liv for at redde andres. Spørgsmålet er, om vi alle, også uden at vide det, er et lys for nogen?
Fortæller: Sonja Richter
Længde: Den hvide kyst – ca. 3 km
Varighed: Ca. halvanden time
Fornæs Fyr
Fornæsvej 3–7, 8500 Grenaa
Parkering: Ved fyret

På Sankt Gertruds Sti finder du tre forskellige lydvandringer. Hver især tager de udgangspunkt i det sted, de udspiller sig i: I månens bane i skoven nær Hemmed Kirke, Den evige sol på gravhøjene ved Thorsø Høje og Den hvide kyst langs kysten ved Fornæs Fyr.

Vandringerne ønsker at skabe en stærkere forbindelse imellem menneske, natur og kulturhistorie. Og kan man det? Med vores viden? Med vores sanser? Og er det muligt derigennem også at komme tættere på os selv?

Manuskriptet: Jannie Schjødt Kold
Stemmer: Esben Smed, Thure Lindhardt og Sonja Richter
Producent: Kontrafej
Instruktion og lyddesign: Mathias Sørensen
Komposition: Andreas Sørensen
Grafik og illustrationer: Lea Helene Adelsten Olsen
Fotografi: Dennis Serup Voigt Kristensen

Projektet er lavet for Rimsø-Kastbjerg Menighedsråd i samarbejde med Kattegatcentret og med støtte fra:
Friluftsrådet, Djurslands Turistforening, Fonden for Østdjursland, NFLAG, Norddjurs Kommune, LAG og NRGI Fonden.

Previous
Previous

I månens bane

Next
Next

Broer i tiden